Hjemmeside1
På skitur

[Previous Page] [Next Page] [Up] [Home Page] [Contents]

På skitur.
Vi var 5 jenter og 3 gutter, som havde bestemt en lang skitur. Kl. 10 stod vi færdig med niste på ryggen. Solen skinnede, og der var kun 5 a 6 kuldegrader. Det var i det hele en yndig søndags morgen, med strålende humør over hele linien. Da vi ved 11 tiden nåede til skogens begyndelse måtte vi vente en stund efter de to gutter, som var et stykke efter os, benyttede da lejligheden til at komme ind til vor fælles veninde, Maja Finnbråten, og få en hyggelig passian. Endelig kom de, og vi fik i en fart stillet op til fotografering. Vi kom op ad første bakke og skulle ned på den anden side, samtidig bakken begyndte at skråne nedad og jeg havde nok så god fart oppe, var der en frygtelig brat drejning, og naturligvis måtte jeg ned til stor moro for de andre, men det glædede mig dog usigelig, at også de andre en gang imellem måtte stikke ned. Det gik nok så fort fremad. Solen brændte og sveden trillede ned ad os. De ensomme beboere så nysgerrige på os. En kjærring kaldte os "unge stoute jenter". Endelig kl. 2 nåede vi guldværket. Vi plantede alle skier og stave i sneen, gik ind i et liden hus og fik lov at koge og stelle som vi ville. Det traf sig så heldig, at manden og konen skulle gå ud, og vi blev alene tilbage med 5 børn. Først kogte vi chokolade, hvortil vi spiste en frygtelig masse smørebrød. Da vi endelig blev mætte tog vi nogle raske lege, men de blev lidt for anstrengende efter den hårde tur, og siden det voldsomme måltid, og derfor tog vi en stille siddende leg til slut. Kogte en kop kaffe, overlod resten af maden til de fem unger, som huggede i sig med stor begærlighed, så det var en ren fornøjelse at se på. Nu var kl. 5, og vi fik skiene på og stampede hjemefter. Først så vi en aldeles nydelig solnedgang ud over den snedækkede skog og fjældene. Jo længere vi kom hjemefter, jo mørkere blev det. Jeg rullede uafbrudt, og der var særlig to bakker, som jeg gruede mig for. Nu i mørke kunne jeg jo ikke se, hvornår vi kom på dem, men når skiene tog fart, var jeg jo nok klar over, at vi befandt os på en bakke, Endelig nåede vi den første af de omtalte bakker, og en gut og en jente mødte op på hver side af mig. Vi satte alle 6 stave foran og stod sammen derned af. Du store verden, som det suste om os. Drejningen på midten tog vi kækt og som en pil var vi ved det nederste af bakken, men vi suste videre over en bro og langt ud ad den jævne vej. Jeg takkede for hjælpen, og det gik igen jævnt fremad til vi kom til den næste af de svære bakker. Igen kom jeg mellem en gut og en jente, men efter at være kommen i god fart, faldt jenten og vi andre fløj videre; vi kom et langt stykke nedad, men så rullede gutten ind mellem træerne med et stort brag. Jeg suste ene videre. "Blot der nu ikke ligger nogen i vejen", tænkte jeg, da jeg var klar over, at jeg kørte lige på dem, men næppe havde jeg tænkt det, før jeg suste rundt i luften en tre fire gange, og blev tilsidst liggende ved siden af vejen. - - På den sidste bakke her ned til sundet, gik vi af vejen og ud på åben mark, og stod sammen alle sammen. Da var kl. 8. Dagen og turen var endt.



[Previous] Kaffelag på højskolen
[Next] O. Arvesen
[Up] Pouline Munks Norgesrejse
[Home] Home Page
[Contents] Hjemmeside1 Contents

Thanks for visiting Hjemmeside1

Last modified on 1. January 2009