Tillæg.20/9-2003I disse tider, hvor mange oplysninger er let tilgængelige på internettet, har jeg søgt lidt på Olaus Arvesen. Eller "Gamle Arvesen" som Pouline skriver. Da han jo har gjort et stort indtryk på Pouline synes jeg godt han kan få et lille efterspil her efter selve dagbogen. Hans søn, Arve Arvesen, dukkede også op. Først troede jeg at det var ham Pouline var i huset hos. Efter lidt søgen har jeg dog erfaret at Arve Arvesen var en (berømt?) violinist. Arve Arvesen giver dog her et lidt andet indtryk af familien end det som Pouline beskriver. (”Herskabet” har tilsyneladende været ude og male byen rød.) Jeg har nu også endelig fundet ud af hvad ”Advokaten” hed. Selv på de breve som Olaus Arvesen har sendt til Pouline (som jo boede hos sønnen) står der kun ”Advokat Arvesen”. Med stor hjælp fra Dag Wollebæk og Øyvin Dybsand, begge fra Norge, er det lykkedes at få sat navn på : Wilhelm Arvesen.

Digitalarkivet i Norge

I folketællingen fra Eidsvoll år 1900 er han opført som Overretssagfører Wilhelm Arvesen. Hans kone hed Bergljot og sønnerne hed Olaf, Knut og Arve – efter min mening ikke den store opfindsomhed. Huset hed ”Bakkehuset” og der var eet udhus. Dette udhus er benævnt som ” Drengestubygning” – hvad det så indebærer.

"Bakkehuset" 1957, i hvert fald før 1960 hvor kortet med billedet er sendt. Jeg har simpelt hen taget et billede af billedet med mit digitalkamera, herefter har jeg forsøgt at fjerne noget af det der var tegnet med kuglepen. (203,58K)

 Desuden er der opgivet en kokkepige, en stuepige og en gårdskarl. Jeg har ligeledes søgt på mange af de andre navne og stednavne som hun beskriver, og jeg har blandt andet fundet et par sjove billeder fra ”Guldværket”. En del steder og byer staves i dag lidt anderledes end dengang min mormor var i Norge, men der er jo også gået næsten et helt århundrede. Jeg har ikke rettet disse navne, men bestræbt mig på at skrive bogen så nøjagtig som muligt. Dog har jeg ikke skrevet navneord med stort og jeg har heller ikke skrevet ”kunne”, ”skulle” og ”ville” med d. Jeg har i efterhånden en del år ferieret i Norge, min kone er født deroppe og vi besøger jævnligt hendes familie når lejlighed byder sig. Som følge deraf har jeg tilegnet mig et nogenlunde kendskab til det norske sprog, og det er morsomt at se at Pouline hurtigt begynder at skrive norske gloser og senere også norske vendinger. Et af de første ord er skog i stedet for skov. Ordet koselig (hyggelig - dejlig) dukker også op. Og så er der jo spørgsmålet om hun egentlig kunne snakke norsk. Jeg er ret overbevist om at det var tilfældet. Man har sikkert kunnet høre at hun ikke var indfødt nordmand, men ellers tror jeg ikke hun kunne opholde sig i Norge så længe uden at der hang noget ved. I hvert fald ved jeg med sikkerhed at hun kunne så meget norsk, at hun har kunnet imponere min mor med det.Til dem der ikke skulle være klar over det: Den unge ”Pedersen” som Pouline først er på rotur med og senere på cykeltur med, er jo min morfar Niels Pedersen. Om ham ved jeg desværre ikke ret meget, da han jo dør alt for tidlig i 1937, et par måneder før han ville være blevet 40 – af tuberkulose. Min mor er på det tidspunkt knap et år gammel, så hun har ikke engang kendt ham. Og her er den store forskel på min mormor og morfar jo til at få øje på. Han har ikke efterladt sig noget på skrift. (Undtagen nogle postkort mm) Dette kan vi andre jo så tage ved lære af - hvis vi vil huskes af eftertiden. Til sidst en kommentar til selve bogen. Jeg synes at den er helt utrolig velskrevet. I et meget levende og malerisk sprog. Jeg har været i Norge mange gange, og gang på gang er de ting hun har set, beskrevet så jeg har kunnet se det hele for mig. Jeg har jo aldrig kendt min mormor, men efter at have læst bogen er det næsten som om jeg kender hende lidt alligevel. Den har i hvert fald givet stof til eftertanke. Eneste anke må være, at de lidt senere oplevelser ikke er dateret. For eksempel ved jeg ikke nøjagtig hvornår hun kommer hjem, kun at det må være efter påsken 1917. Min mor (Tove) har fortalt mig at Pouline var hjemme på besøg engang i 1916, dette er heller ikke nævnt. Og nu til Arvesen. For nu at blive i Poulines stil må jeg jo her 88 år senere starte således:O. Arvesen.Den første norske folkehøgskolen ble startet på Hamar i 1864 av Olaus Arvesen og Herman Anker, og hadde sitt utgangspunkt i de danske folkehøgskolene. I 1876 ble det etablert over 30 offentlige amtsskoler. Det pedagogiske grunnsynet i noen av disse skolene lå nær opp til det som preget folkehøgskolene, men tilegning av formelle kunnskaper fikk en noe sterkere vektlegging. Fra 1890-tallet ble det etablert flere kristelige ungdomsskoler. I sin pedagogiske grunnholdning var disse på linje med de grundtvigianske folkehøgskolene, men la i likhet med amtsskolene noe mer vekt på kunnskapstilegnelse. Dessuten hadde de et klart kristelig, forkynnende sikte. De kristelige ungdomsskolene ble delvis etablert som en reaksjon på den kulturradikalismen som preget noen av de grundtvigianske folkehøgskolene. Olaus Arvesen har i sine Oplevelser og Erindringer (1912) fortalt om sitt første møte med Bjørnson. Det var i Christiania i 1855, i noe som het «Madam Mosgaards spisekvarter i Kirkebakken». Der satt Bjørnson en dag alene og spiste da Arvesen kom inn. Først etter at Ole Vig kom og høylydt hilste Bjørnson med navns nevnelse, skjønte Arvesen hvem det var. «Nu blev det et øiebliks passiar», skriver Arvesen, «der vakte min opmerksomhet, baade ved den smule indhold den hadde, men især ved den umaadelige tungeraphet, som denne ungdom besad.» Arvesen sier også at han merket seg Bjørnsons skarpe, gjennomtrengende blikk.Neste gang Arvesen hadde kontakt med Bjørnson, var året etter. Da var han blant dem som ble innkalt til medvirkning i teaterslaget, som skulle få fjernet de danske skuespillerne på Christiania Theater. Senere traff Arvesen Bjørnson i ulike sammenhenger, blant annet under studenttoget til Uppsala, og på en fest for Bjørnson i Christiania i 1859 da han kom tilbake til byen fra Bergen og tok fatt som redaktør i Aftenbladet. De deltok også sammen i Det Norske Selskap i Christiania i slutten av 1850-årene og begynnelsen av 1860-årene, hvor blant andre også Ibsen og Ole Bull var med.Bjørnson var altså god venn med de sentrale personene på Sagatun da de i 1864 startet opp med sin folkehøgskole på Hamar.Arvesen, Olaus, 1830—1917, pedagog og politiker. Sm.m. Herman Anker grunnla han 1864 folkehøyskolen på Sagatun ved Hamar. Startet i 1872 Oplandenes Avis, organ for Venstre, og redigerte den til 1906.Artiklen er hentet fra :

Caplex

Og herunder er så Niels og Poulines gravsted. Som det ses holdes det stadig pænt af -så vidt jeg ved - deres søn, min morbror, Børge Pedersen.

Hanne Thøgersen

Last modified on 1. January 2009