Brev hjem til moder, Ærø den 2. august 1914

[Previous Page] [Next Page] [Up] [Home Page] [Contents]

Ærø den 2. august 1914

Kære Moder og søskende!
 Jeg har længe tænkt at skrive, men er stadig bleven forstyrret, jeg ville da have fortalt om bryllup og barnedåb, men nu vil jeg først skrive om det som er på alles læber, nemlig krigen. Hvordan mon I har det derhjemme, er I ligeså ophidsede der som her, eller kan I endnu tage den med ro. I nat afrejste skibet ”Ærø” med en ladning værnepligtige, deraf 8 fra Bregninge og deriblandt vores forpagter. Det havde ordre til, at hvis der kom nogen efter dem på vejen, da skulle mandskabet sættes i land og derpå tændes ild på skibet. Jeg tænkte på i går ved Ærøskøbing Havn om det skulle blive i nat at ”Ærø” skulle afsted, for jeg vidste jo, at det længe havde været rede. To tyske torpedobåde krydser daglig lige syd for Ærø, omtrent ved land, vi kan se en tyk røgsky ovre fra flåden. Provsten bad i dag så inderlig for de mange liv, som er derinde, og hele kirken var i gråd. Vi ser ingen tummel på gaden, alt er stille, høres der en samtale, da er det om krigen og dem der nu er rejst. Er der nogen af mine bekendte derhjemme, som er blandt de indkaldte. Da de sjællandske soldater er de første, der indkaldes, så har jeg jo tænkt på flere af dem, som har ligget i København. Jeg for mit vedkommende har endnu ikke tabt mit humør, skønt jeg ser på så meget jammer. Jeg skulle jo også fortælle om andre ting, men kan ikke rigtig få begyndt, nå lad mig så begynde med brylluppet. Det var altså forrige torsdag. Vi drak først kaffe alle sammen, gik derefter til kirken i Teokvis, hvorefter brudeparret kom i lukket vogn (det bruger de alle herovre). Anna var hvid fra top til tå, med et lille slæb, en meget sød brud, kommen hjem gik vi rundt i byen og gården mens brudeparret var i Ærøskøbing og blev fotograferet. Da de kom hjem talte jeg en hel del med dem, var med inde og se brudegaverne, hvad ellers ingen fik lov til før søndag, da skulle vi alle komme igen, men jeg kunne jo ikke da vi havde barnedåb. Kl. 6½ spiste vi til middag, der bestod af oksesteg, kartofler og sovs, og derpå rødvin, brændevin, og en slags sprit til, men jeg skulle selvfølgelig ikke have noget af den slags. Der var en snes opvartningspiger, som ikke havde andet at bestille, end at skænke brændevin for hverandre. Derefter kørte parret ud til en gammel tante (det er også en almindelig skik). Da de kom hjem kl 10 begyndte dansen i loen på lergulv (hele redeligheden var i mellemtiden bleven balklædt). Til stor ære for mig, var jeg den første, som brudgommen dansede med næst efter Anna og det endda 3 gange i træk. De har den skik, at danse 5-6 gange i træk med hver dame, hvis hun da kan. Kl. 1 drak vi kaffe, og jeg har aldrig været med til noget lignende. Der blev drukket, skålet, sunget og råbt hurra, 3 punsher var skænket til mig, men de kom selvfølgelig ud af vinduet. Vi sad der i ca. 2 timer, da vi ikke måtte gå, før brudeparret havde skålet med os. Da jeg derefter havde danset pligtdanse med mine bordherrer, 3 med den ene og 6 med den anden, begav jeg mig på hjemvejen, jeg syntes, det kunne være nok. Sidste søndag havde vi altså barnedåb. Der var 14 mand til bords, de gik par og par, provsten havde frk. Olsen, doktor Ørsted, lærer Pedersen og fru Olsen, pastor Jensen og Provstinden, gårdejer Fillipsen og frue, lærer Rasmussen og fru Hansen. Margrete og jeg vartede op og i køkkenet havde vi en kone til at gå til hånde. Først fik de postejer, fyldt med magaronner og Hummer, derefter steg og brune kartofler og derefter rødgrød. Straks de kom ind i stuerne kom vi med kaffen og gik rundt til dem alle. Ja det var flot, silke og fløjl glitrede. Om aftenen fik de smurt mad. Dengsen hedder Karl Bertel, han har fået betændelse i det ene ben og er derfor noget urolig, derfor var jeg i Æreskøbing i aftes efter medicin. Da jeg skulle vente en halv time gik jeg som sagt ud og beså havnen, dernæst ind i kirken, der nylig er gjort i stand. Mandag aften var vi i Tranderup og så ”Fædrenes Jord” spille i Præstegårdshaven. Sidste onsdag rejste vore gæster, der havde været her i 14 dage, det var fruens søster fru Olsen med sine 3 piger.
 Mor skriver, om jeg kan rejse før november, det kan jeg umulig, jeg bliver snarere til den 2. Fruen kan da ikke stå ene med sådan en børneflok uden piger. Lad os nu først se hvad krigen bliver til, for øjeblikket ser det jo sort ud. Vi skal hen og snakke med Peter og hans kone, Peter er fra Tapdrup Hede og har kendt begge mine bedstefædre, hans far har arbejdet på Bedstefars teglværk og hans søster har været barnepige ved Jens Simonsens i Kokholm, altså over Karoline.

Kærlig hilsen fra Eders altid hengivne Pouline.



[Previous] Brev hjem til moder, Ærø den 24. juni 1914
[Next] Brev hjem til mor og søskende, Eidsvold den 3. august 1915.
[Up] Breve fra - og til - Pouline Munk
[Home] Home Page
[Contents] Hjemmeside1 Contents

Last modified on 1. January 2009