Brev hjem til mor og søskende, Eidsvold den 3. august 1915.

[Previous Page] [Next Page] [Up] [Home Page] [Contents]

Eidsvold den 3 august 1915

Kære Mor og søskende!
Så er jeg altså nået hid og har det rigtig bra. Jeg må vel hellere begynde forfra og fortælle om rejsen. De to unge piger jeg skrev om, kunne jeg slet ikke lide, de var så vigtige over den rejse, de skulle foretage. Toget kom til F, kl. 10, men skibet blev ikke færdig til afgang inden kl. 11. Vejret var så godt som tænkes kunne, og ikke en eneste var søsyg, heller ikke mig. På skibet traf jeg en rar kone fra Kolding, hun skulle besøge sin søn i Kristania, vi sluttede os sammen på hele turen. Jeg havde dæksplads til 7 kr. 1. og 2. kl. passagerer gik også på dækket det meste af tiden, men måtte give 12 og 20 kr. for billetten. Vi sejlede forbi et fyr på en lille ø lige udenfor Frederikshavn og forbi Skagens fyr, jeg troede, der var bleven høj sø der, men det var ikke værre end på min tur sidste sommer. Sveriges kyster kunne vi se næsten hele vejen, så jeg tror ikke det indtraf, at vi ikke kunne se land. Midt på Skagerak kom vi forbi en vældig stor flok marsvin (fisk som jeg ikke kender), de var vel 1½ meter lange, de tog nogle vældige hop over vandet. Straks ved indsejlingen til fjorden, kunne vi skimte fjeldene, men der var så tåget ved det øverste, skønt det var ualmindelig klart ellers. Herinde i fjorden var der vidunderlig smukt. Bygderne lå op ad fjeldsiderne, alle steder hvor der var en stenknold der ragede lidt ud, der var der bygget et hus derpå, vi holdt ind til en bygd som hedder Horten, den ligger også smukt, der var mindst 20 børn, som ville sælge ”frylin” (kirsebær) og der var også god afsætning. Vi kom forbi fæstningen Oskarsborg, hvorfra der var spændt et minefelt ud i fjorden, hvilket blev tændt med en rød elektrisk lampe ved hver ende, og skibet sagtnede farten for ikke at gøre minerne urolige. Hvis ikke min kære kone havde taget sig af mig, da havde jeg sovet fra det smukkeste, det var Kristiania, der dannede en halvmåne omkring enden af fjorden, de utallige lys strålede ud over vandet, og det høje fjeld tegnede sig skarpt i tågen i baggrunden, matroserne sang ”ja vi elsker dette landet”, - - - og jeg tænkte på min lille søde mor og mit hjem, der langt borte. Kaptajnen gav mig lov til at blive ombord til dag, og kahytsjomfruen fik mig putted i en 1.kl. kahyt, hvor jeg sov godt, indtil hun om morgenen meldte over hele skibet: ”Nu er kl. 6”. Jeg måtte give hende en krone (det var heller ikke for meget) også fordi jeg var en dækspassager. En drager bar mit tøj til banegården og viste mig derved vej, det måtte jeg give en krone for, den kunne jeg jo nok have sparet, men så havde jeg vel søgt efter banegården endnu. Det var en meget stor banegård, alle sporene (4) begyndte der, og gik samme vej ud. Der var en mur, og på den anden side var der også tog, men hvor mange spor fik jeg ikke set. Det var en yndig tur herud, skønt det regnede temmelig stærkt. Vi kørte over en masse elve, og hist og her kom fosserne ned over fjældene, det var morsomt at se. Vi kørte gennem to tuneller, i hvilken tid det var fuldstændig mørkt, ja jeg kunne ikke se en hånd for mig. Somme steder kørte toget på midten af en skrænt, der var da så dybt, dybt ned til den ene side, og næsten helt lige op til den anden. Her i Eidsvold modtog Marrit mig, og vi har det så rart med hinanden. Herskabet kommer ikke hjem før fredag eller lørdag aften. Gårdsgutten, Ole, er det mig umuligt at forstå, derimod kan han forstå mig. Villaen er af træ, som alle andre huse her, der er spisestue, dagligstue, kabinet, 2 kontorer, entre og soveværelse at holde ren daglig, men det er kun at vaske gulvene, støv falder der ikke noget af, der bliver kun tørt af om lørdagen, og da gør fruen det i reglen selv. Så er der foruden 2 gæsteværelser og gutternes værelse. Gutten Ole har sit eget hus at bo i, hvor mange stuer han har ved jeg ikke, men det er en hel lille villa, de kalder det ”staburet”. Jeg har lavet middagsmaden i dag, den bestod af mælkesuppe, kjødshakker og botetter og vælling, frikadeller og kartofler. Jeg glemte vistnok, at vi har en fuldmægtig Bergan, men han går hjem og spiser, så jeg har ikke set noget til ham endnu. Her på mit pæne værelse har jeg udsigt ud over elven, bakker, villaer og haven, bagved en høj bakke kan jeg høre en fos, nu skal vi om og se den. Ragna og Marrits søster kommer over om lidt. Der er ingen her der bruger træsko, men derimod tykke støvler. Jeg har ikke fået købt blæk endnu.
 Tusind kærlige hilsner til jer alle tre, fra eders Pouline.
Også en hilsen til Ma. Ibs og alle tre søskende.



[Previous] Brev hjem til moder, Ærø den 2. august 1914
[Next] Brev hjem til moder og søskende, Eidsvold den 23. august 1915.
[Up] Breve fra - og til - Pouline Munk
[Home] Home Page
[Contents] Hjemmeside1 Contents

Last modified on 1. January 2009